Ferie på landet

Farmen ved Tissø

Farmen ligger på Sjælland nær Tissø i Vestsjælland. Det er et unikt levested med fokus på æstetik, økologi, dyrevelfærd, jagt- og naturpleje med opretholdelse af en god og sund biodiversitet. Vi overtog ejendommen i 2021 og omlagde den konventionelle drift til økologisk drift. Planen er at omdanne ejendommen til en blanding af skov og økologisk landbrugsdrift. Der er foreløbig etableret en mindre sø, anlagt en skæreblomsterhave, etableret folde, plantet skov og læbælter.