Et økologisk landsted

Et økologisk landsted

Et økologisk landsted

Et økologisk landsted

Farmen ved Tissø

Farmen ligger på Sjælland nær Tissø i Vestsjælland. Det er et unikt levested med fokus på æstetik, økologi, dyrevelfærd, jagt- og naturpleje med opretholdelse af en god og sund biodiversitet. Vi overtog ejendommen i 2021 og omlagde den konventionelle drift til økologisk drift ved at tilså meste af arealet med græs. Planen er at omdanne ejendommen til en blanding af skov og økologisk landbrugsdrift med fokus på fåreavl. Der er foreløbig etableret en mindre sø, anlagt en skæreblomsterhave, etableret fårefolde, plantet skov og læbælter.

Lammeproduktionen

Hvert år producerer vi det antal lam, som vi vurderer, at der er afsætning til. Det er vores opfattelse, at forbrugeren er ved at ændre forbrugsmønster til mere plantebaseret kost, således at kødforbruget må forventes at blive reduceret i fremtiden. Men vi tror også på, at der fremover vil være stigende efterspørgsel på økologisk kvalitetskød fra dyr, som har haft et godt og anstændigt liv.

CO2-belastning

Vores dyr udleder metangas fordi de er drøvtyggere, men da de afgræsser naturområder med stejle bakker og overdrev, som ellers ville skulle plejes maskinelt, er vores får faktisk med til at reducere CO2-udledningen.

En indkøbsoplevelse i skønne omgivelser

Du kan bestille alle former for udskæringer i lammekød. Alle vores får og lam får kun naturlig mad at spise såsom græs, kviste og urter, der allerede findes på marken. Denne bæredygtige fodertilgang er mulig fordi vores dyr har optimale naturlige levevilkår med plads til at boltre sig på de ekstensive naturområder.

Vi har glade tillidsfulde dyr. De får ikke tilskudsfoder i form af kornprodukter. Derfor får vi positive tilkendegivelser fra kunder med inflammatoriske udfordringer. Det er rigtigt godt kød, der altså både er økologisk og uden pesticider, og det er til at smage, at dyrene har levet et sundt og ustresset liv.